1. Ressourcer
  2. Bæredygtighedsstrategi

Hvordan kan din virksomhed arbejde med social bæredygtighed?

Hvad betyder social bæredygtighed, og hvordan kan man som virksomhed aktivt arbejde med det?

Sociale forhold kan have mange facetter og derfor kan en virksomhed arbejde med disse på mange måder. Nogle sætter en dyd i at deres lærlinge har en god oplæring, nogle sikrer gode fysiske og psykiske forhold og andre sørger for frivilligdage til velgørende formål betalt af virksomheden. Alt sammen måder hvorpå en virksomhed kan arbejde med sociale forhold.

Hvad er social bæredygtighed og hvordan kan din virksomhed arbejde med det?

Ifølge UNGCs 10 principper, dækker social bæredygtighed generelt over menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Dette indebærer, at din virksomhed blandt andet skal sikre, at I ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder, og at I bør opretholde frihed til organisering, og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger. 

Udover arbejdet med virksomhedens egen sociale bæredygtighed, kan I også med fordel undersøge jeres samlede værdikædes arbejde med social bæredygtighed. Der er vigtigt at forholde sig til, hvordan leverandører performer, da der er en væsentlig risici forbundet med en virksomheds værdikæde, hvor der eksempeltvist kan ske lovbrud, eller begås uetisk adfærd, der kan påvirke virksomheden negativt.

Sikrer I ens behandling af alle medarbejdere uanset hudfarve, køn, seksuel orientering og trosretning? Har I undersøgt, om jeres leverandører sikrer, at deres medarbejdere har frihed til at indgå i fagforening og er dækket af gældende overenskomster? Hvor stor en andel af de ansatte i de øvre ledelseslag er kvinder? Disse er nogle af de spørgsmål man i ledelsen af en virksomhed kan spørge sig selv om, når man skal tage stilling til sociale forhold.

Både ovenstående og flere spørgsmål indgår i Valifieds spørgeramme og kan hjælpe dig med at få tankerne på gled, når din virksomhed skal arbejde med sociale forhold.


Læs mere:

Hvordan kan din virksomhed arbejde med menneskerettigheder?

Hvad er UN Global Compacts 10 principper?


Fandt du ikke svar på det du søgte? Så kontakt os via chat i nederste højre hjørne.