Hvorfor er EUs definition af bæredygtighed også vigtig for mindre virksomheder?

Læs om EU taksonomien, der bestemmer hvornår virksomhedsaktiviteter defineres som bæredygtige

EUs green deal sigter mod at transformere EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedrevet økonomi. Et vigtigt mål er, at nettoemissionen af drivhusgasser er nedbragt til 0 i 2050. EU har iværksat en ambitiøs omstillingsplan, der skal sikre både offentlig -og privat finansiering af bæredygtig omstilling. Alle virksomheder vil blive påvirket.

Grundpillen i omstillingen af EUs økonomi er en ny officiel EU definition på bæredygtighed – det såkaldte “EU taksonomi”. EU taksonomien fastlægger de præcise kriterier for, hvornår en aktivitet anses for bæredygtig i EU. Indenfor de næste 2-5 år sættes taksonomien ind som standard for en hel række rammer for det finansielle system – det gælder eksempelvis krav om bæredygtighedsrapportering for alle virksomheder, krav til grønne obligationer og oplysningskrav for en række finansielle produkter. Vi skal som forbrugere nemt kunne identificere, om en virksomhed er bæredygtig ud fra én fælles EU definition.

Hvad betyder det for din virksomhed? 

Det betyder for dig som virksomhed, at du skal forberede dig på at blive spurgt detaljeret ind til din virksomheds forretningsmodel fra en række kunder, partnere og investorer, og om den opfylder EUs krav til bæredygtighed. Det kan du rapportere og måle på ved at bruge Valifieds platform. 

    Didn't find what you were looking for? Contact us via chat in the bottom right corner.