Få inspiration til hvordan du laver opslag omkring din Valified bæredygtighedsrapport på sociale medier.
Som virksomhed er det vigtigt at kunne kommunikere sine værdier og konkurrenceparametre. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du kan dele din virksomheds budskaber og aktiviteter med Valifieds digitale bæredygtighedsrapport på de sociale medier.
Indhold:
- Budskaber
- Tekstopbygning
- Deling af rapporten
- Eksempel
1. Budskaber
I dit opslag kan du komme ind på jeres erfaringer med brugen af Valifieds digitale bæredygtighedsrapport. Du kan blandt andet arbejde ud fra spørgsmålene:
- Hvad har vi lært?
- Hvorfor er vi begyndt at arbejde med bæredygtighed og digital rapportering?
- Hvad betyder resultaterne af rapporten for vores kunder?
- Hvilken værdi har rapporten for os og vores kunder?
HUSK! Undgå altid at komme med generelle udtalelser om bæredygtighed, såsom "Vi er bæredygtige", da dette, i de fleste tilfælde, anses som greenwashing.
Forsøg i stedet at fortælle om de tiltag, der gør jer mere bæredygtige.
Du kan læse meget mere om, hvordan din virksomhed undgår greenwashing i Forbrugerombudsmandens kvikguide til miljømarkedsføring her.
2. Tekstopbygning
Foruden at fortælle om værdien ved jeres arbejde med bæredygtighed, er der nogle tips og tricks, der kan hjælpe med at dit opslag opnår opmærksomhed. Blandt andet:
- Citat
- Virksomhedstags
- Hashtags
- Emojis
Citat
Citater er givende at have med, da det giver en troværdighed i dit opslag, og viser at I tager bæredygtighed seriøst.
Du kan vælge at tage noget af teksten fra jeres bæredygtighedsrapport ud som et citat eller bruge et citat fra en i ledelsens udtalelser om arbejdet med Valified eller bæredygtighed i virksomheden.
Virksomhedstags
Du kan i opslaget vælge at tagge relevante virksomheder, herunder Valified og jeres bank eller brancheorganisation, der har inviteret jer til platformen.
Du tagger dem ved at skrive "@" efterfulgt af navnet på virksomheden.
Hashtags
Hashtags er en måde at få opslaget ud til folk der finder det interessant, men måske ikke følger din virksomhed (endnu).
Du kan benytte dig af de tags vi i Valified ofte bruger:
#PoweredbyValified, #Grønomstilling #bæredygtighed #impact
Brug også gerne egne hashtags ud fra jeres egne slogans, værdier eller forretningsfokus.
Emojis
Emojis kan bruges til at fange brugernes opmærksomhed og give opslaget noget farve. Husk at bruge emojis, der er relevante for din virksomhed og for det opslag I laver.
Her er et udpluk af de emojis vi benytter i Valified:
🌲 🌳 🌍 🌱 ♻️ 💚 📈
3. Deling af bæredygtighedsrapporten
Med en eksternt publiceret bæredygtighedsrapport bliver din bæredygtighedsrapport delevenlig i digital form. Dette betyder, at du ved at dele linket til rapporten, kan vise interessenter din rapport.
Det kan også bruges i dine opslag på sociale medier, så jeres kunder og medarbejdere kan følge med i jeres arbejde med bæredygtighed.
Du kan læse mere om hvordan du publicerer og deler din rapport, samt værdien af det i artikelserien her.
Billede
Vi vil anbefale, at du bruger et billede sammen med dit opslag, da dette er med til at fange brugerens opmærksomhed. Det kan enten være et billede der følger med når du linker til din rapport eller et mere personligt billede, der repræsenterer virksomhedens ånd - for eksempel et billede fra hverdagen eller af ledelsen.
“Powered by Valified” logoet
I stedet for eller som et supplement til billedet, kan du drage nytte af “Powered by Valified” logoet i dit opslag.
“Powered by Valified” kan ikke anvendes som eller stå i stedet for en bæredygtighedscertificering eller lignende. Men med det viser I jeres kunder, nuværende og kommende medarbejdere, samarbejdspartnere m fl., at I arbejder digitalt, systematisk og struktureret med bæredygtig omstilling. .
“Powered by Valified" logoet kan du finde og hente ved at trykke på dit virksomhedsnavn i menuen til venstre på din forside. Derefter finder du det under "Valified logo".
4. Eksempel på LinkedIn opslag
Her ser du et eksempel på hvordan et opslag på sociale medier (LinkedIn) kunne se ud:
Tekst til kopiering
Hvis du mangler inspiration til hvad der præcist skal stå i dit opslag, så har vi i Valified udarbejdet nogle teksteksempler, som du med stor sandsynlighed, kan kopiere direkte ind i din virksomheds opslag:
- Så er vi klar med vores første bæredygtighedsrapport, som er for året 2022. Det har været et spændende og lærerigt forløb. Og vi er glade for at kunne dele resultatet med jer 🌍
- Arbejdet har givet nogle gode interne dialoger om hvordan vi tager ansvar og forbedrer os – både indenfor det sociale og klimamæssige - og hvordan vi lever op til vores kunder og samarbejdspartneres fremtidige krav. Alt samtidig med fortsat at sikrer kvalitet og god service til vores kunder 📈
- "Vi er glade for at have lavet vores første bæredygtighedsrapport, der giver os et fundament for at arbejde videre med bæredygtighed i fremtiden" - CEO, Virksomhed.
- En stor tak til @Valified for en god oplevelse og til @partner (bank eller brancheforening) for at vi kom i gang! 💚
- #PoweredbyValified #grønomstilling #bæredygtighed #impact
Læs mere:
Opnå forretningsværdi af jeres bæredygtighedsrapport
Fandt du ikke svar på det du søgte? Så kontakt os via chat i nederste højre hjørne.