Hvad er CO2 beregning og hvad får jeg ud af at lave det?
Denne artikel gennemgår dine muligheder for at lave en CO2 beregning i et digitalt og brugervenligtformat, som hjælper dig og din virksomhed med at danne et overblik over jeres CO2 forbrug uden stort tidsforbrug. Med Valifieds CO2 beregner kan du løbende imødekomme kunder og leverandørers forespørgsler til din virksomheds CO2 aftryk.
Du får support og konkret vejledning til at komme hurtigt i mål
CO2 Beregneren opdateres dynamisk og dækker Scope 1, 2 og 3 og er baseret på Klimakompassets metode
Hvad er CO2 beregning?
Et væsentligt element i bæredygtighed er reduktion af udledningen af CO2, som er afgørende for at mindske den globale klimakrise. Et klimaregnskab kortlægger og udregner, hvor virksomhedens største udledninger er, og giver en indikator på, hvordan du mest effektivt kan reducere jeres udledninger. Der er flere standarder for klimaregnskaber, men den mest udbredte er GHG-protokollen, og det er også den som Valifieds CO2-beregner bygger på.
Hvorfor skal jeg komme i gang med klimaregnskab?
Her er fire gode grunde til, hvorfor din virksomhed med fordel kan få udarbejdet et klimaregnskab:
- Imødekom klimakrav fra kunder
Langt de fleste store virksomheder har CO2-reduktion som en grundpille i deres bæredygtighedsstrategi - mange endda med et mål om at lande på nettoudledning på 0 eller under, når de tager hele værdikæden i betragtning. Det vil sige, at de også indregner CO2-udledning fra indkøb hos leverandører mv. Dermed bliver leverandører med lavt eller negativt CO2-udledning langt mere attraktiv for dem, og måske er de endda villige til at betale en merpris for at sikre en reel reduktion i CO2-udledningen. - Få bedre adgang til finansiering med klimadata
Grønne investeringer og vurdering af klimarisici fylder mere og mere for investorer. Skal din virksomhed fremtidssikre sine finansieringsmuligheder, er det en god ide at kunne vise, at man arbejder målrettet med at reducere sit klimaaftryk. - Tiltræk de rigtige medarbejdere
Det er ikke kun kunder og investorer, som lægger vægt på din virksomheds grønne indsats. Flere og flere medarbejdere prioriterer i høj grad, at deres arbejdsplads gør en forskel for klimaet. I vil derfor stå stærkere i konkurrencen om relevant talent. - Fremtidssikr kloden såvel som din virksomhed
Ved at komme i gang med at bidrage til reduktionen af udledningen af drivhusgasser sikres både klodens og virksomhedens fremtid. Hvis virksomheden kommer for sent i gang, vil konkurrenterne være et skridt foran og priserne på f.eks. varmepumper vil stige pga. øget efterspørgsel.
Hvordan bruger jeg CO2 beregneren?
Før din virksomhed for alvor kan gå igang med at reducere udledningerne, skal klimaregnskabet først på plads. Det er let at komme i gang med igennem Valifieds værktøj "CO2-beregner" og denne enkle guide.
Et klimaregnskab deler udledningerne op i 3 områder eller såkaldte Scopes. Start med at kortlægge Scope 1 og 2, de er let tilgængelige og noget virksomheden skal have styr på for at leve op til GHG-protokollen.
- Start med at se vores korte videovejledning til at bruge CO2-beregneren.
Du finder vejledningen her. - Opgør Scope 1:
Scope 1 er for langt de fleste virksomheder emissioner fra brændstoffer. Det kan være at virksomheden har et gasfyr, anvender olie til industrielle processer eller har firmabiler, der kører på benzin.
For at udfylde din Scope 1 i Valifieds CO2 beregner, skal du kun tage stilling til kategorien "Egne og leasede transportmidler". - Opgør Scope 2:
Scope 2 er jeres indirekte emissioner fra energiforbrug. Dvs. emissioner fra den energi som I køber via jeres forsyningsselskab – f.eks. elektricitet, fjernvarme eller køling.
For at udfylde din Scope 2 i Valifieds CO2-beregner, skal du tage stilling til kategorien "Elektricitet", "Varme og Procesenergi" og "Procesudledning". - Scope 3:
Scope 3 er alle øvrige indirekte emissioner som en virksomhed typisk ikke har kontrol over. Derfor er de svære både at kortlægge og reducere. Scope 3 dækker bl.a. over indirekte emissioner fra vareindkøb (udledninger i forbindelse med fremstilling og transport af varerne), udledninger i forbindelse med forretningsrejser i fly, tog eller i medarbejdernes egne biler etc.
Ifølge rapporten "Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard" udgivet af GHG, stilles der ikke direkte krav i GHG-protokollen til at virksomhededer skal kortlægge emissioner fra Scope 3, og derfor foreslår Valified, at din virksomhed starter med at fokusere på Scope 1 og 2. Læs mere om Scope 3 her. - Beregn:
Når du har udfyldt Scope 1 og 2, har du de mest anvendte nøgletal for CO2 emission og kan derfor lave din CO2-beregning ved at følge det digitale flow. Det digitale flow ender i resultatsiden, hvor du blandt andet kan se den samlede CO2-udledning og opdeling på Scope 1, 2 og evt. 3. - Sæt mål:
Se nærmere på jeres resultater og overvej initiativer for at mindske jeres udledning af drivhusgasser. Der er mange måder at opsætte målsætningerne på, f.eks. med udgangspunkt i virksomhedens store udledningsområder eller ud fra hvad der er vigtigst for kunder og interessenter.
Med Valifieds CO2 beregner kan du hermed nemt lave et professionelt klimaregnskab, der efterspørges af kunder, banker og andre interessenter.
Læs mere:
Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard
Fandt du ikke svar på det du søgte? Så kontakt os via chat i nederste højre hjørne