Valifieds tilgang til anti-greenwashing

I Valified arbejder vi dagligt på at forbedre datakvalitet og bekæmpe greenwashing

Undgå greenwashing med valid data 

VALIFIED er en sammentrækning af VALIDATE (Validere) og QUALIFIED (kvalificere) og er kernen i Valifieds arbejde med datakvalitet.

Vi anerkender, at data og metrikker aldrig kan give det fulde billede af en virksomheds påvirkning af planeten og mennesker. Virksomheder lærer og forstår løbende mere omkring deres egen påvirkning af verden. Samtidig bliver bæredygtighedsstandarder løbende udviklet og forbedret. 

Data og rapporter på platformen genereres på baggrund af de data, som virksomhederne selv indtaster og mulige eksterne datakilder. Valified arbejder konstant på at kunne verificere virksomhedens data op til det kvalitetsniveau, som kræves af finansielle institutioner. Det er vejen til størst værdi og flest muligheder for den enkelte virksomhed, i form af bedre adgang til kapital, grønne lån samt at leve op til større virksomheders ESG krav. Det er dog til enhver tid virksomhedens eget ansvar, at data, der indtastes, er korrekt, og at rapporterne er retvisende.

Valifieds arbejde med anti-greenwashing 

Som en del af Valified kontinuerlige arbejde med at forbedre datakvalitet indgår arbejdet med anti-greenwashing, så virksomheder trygt kan samarbejde om bæredygtighed. Det gør vi ved at;

  • Give virksomheder adgang til digitale ledelsesværktøjer i et sammenhængende system, baseret på internationale og lokale bæredygtighedsstandarder - og sikre at de løbende opdateres.
  • Uddanne og inspirere virksomheder, så de arbejder effektivt med at forbedre deres påvirkning af planeten og mennesker, og kan profilere deres arbejde uden greenwashing.
  • Give virksomheder adgang til specialiserede rådgivere (revisorer, ingeniører, strategi- og kommunikationskonsulenter), så de kan optimere deres bæredygtighed yderligere. Se meget mere i Servicekataloget som du tilgår via dit Overblik når du er logget ind på Valified.
  • Anvende Valifieds data og eksterne datakilder, til at verificere data via benchmarking, analyse samt synliggørelse af fravigelser.

Læs mere:

Undgå greenwashing

Masterclass - Børsen Bæredygtig

Fandt du ikke svar på det du søgte? 
Så kontakt os via chat i nederste højre hjørne.